Hus, men intet fundament :(

For et stykke tid siden, gik jeg igang med at grave udvendigt, rundt om huset, til isolering af kælder og omfangsdræn. Desværre fandt jeg hurtigt ud af, at fundamentet kun gik til 90cm under jorden.

Det er i sig selv ikke et problem, hvis det ikke lige var fordi der i 60'erne er blevet gravet en kælder under huset, og gulvet ligger 1,5m under jorden :( - problemet kan ikke ses fra kælderen, fordi der er støbt en 5-10cm væg udenpå jorden, som imponerende nok har holdt indtil videre.

Desværre betyder det manglende fundament at der ikke kan graves ud og isoleres eller drænes - da det giver risiko for sammenstyrtning. Ligeledes kan vi heller ikke regne med at bygge den første sal vi har behov for (til når vi får det 3. barn - vi har kun 100m2), eller bare ligge tegl tag (istedet for det nuværende decra stål tag) på.

Nu venter vi så på at nykredits ejerskifteforsikringsfolk tager et kig forbi og ser på sagen.

0 comments on Hus, men intet fundament :(