Måder at undgå dræn i ørerne

Min kone mindede mig lige om at jeg skulle huske at blog'e om vores oplevelse med Emma's vand i ørerne og hvordan vi fik det løst, uden at få opereret dræn ind.

Da Emma var ~1,5 havde hun haft vand i det ene øre i et par måneder og vores egen læge havde sat os i udsigt at hvis det ikke snart forsvandt skulle hun en tur for en ørelæge, hvilket jo nok betød at hun skulle have et dræn indlagt i øret, da vand i ørerne hos børn i den alder, kan forsinke deres sprogudvikling pga. den forringede hørelse det forårsager og vi kunne også tydeligt konstatere at der var ting hun bare ikke reagerede på (da hun ikke hørte det) længere, som hun plejede at reagere på.

Vi prøvede et tip om at undgå mælkeprodukter i lidt over en måned, men uden resultat.

Efter et par måneder mere, havde hun nu vand i begge ører og vi måtte en tur til ørelægen som ganske rigtigt sagde at hun skulle have dræn opereret ind.

Da vi ikke var specielt interesseret i at vores barn fik et dræn unødigt, da vi har hørt mange historier om gener og uheldige bivirkninger et sådant kan give, spurgte vi os yderligere omkring efter andre løsninger.

Vi fik et forslag mere, fra min svigerfar, der havde en kollega, hvis barnebarn havde fået løst det samme problem vha. en tur til en kiropraktiker på Frederiksberg (Maria Nørskov - http://kiro-fys.dk/ ).

Efter at Emma havde fået sin 3 behandling hos hende (på 2 uger), ud af 5 ialt, skulle vi til det månedlige check hos vores egen læge og da han målte Emmas ører var de begge normale.

Idag er Emma næsten 3 år og hun har ikke haft problemer med vand i ørerne siden og jeg kunne godt finde på at sende vores nyfødte datter til kiropraktiker om ca. 1 år, bare for en sikkerheds skyld :)

4 comments on Måder at undgå dræn i ørerne

  1. klavs
    Mon, 06/08/2009 - 08:58

    Iflg. ørelægen selv, så er et dræn jo symptom behandling. Hvis årsagen til at vædsken har opbygget sig, ikke forsvinder af sig selv, inden drænet forlader kroppen, så vil der opbygge sig vædske igen og så skal ens barn igen under kniven.

    Derudover så kan indopereringen af et dræn give arvæv og jeg har læst om nogen der har oplevet at deres barn havde fået forringet hørelse, pga. for meget arvæv, efter at de har haft dræn flere gange.

    Alt i alt går vi ikke ind for symptom behandling, og det var derfor vi valgte at prøve alt det vi kunne finde af "alternative og ikke-invasive" behandlinger først og som ikke involverede indtagelse af substanser med ukendt virkning og effekt.

  2. klavs
    Sat, 06/06/2009 - 17:54

    At kiropraktikeren fortalte os, at hun kendte til én ørelæge der henviste til at man skulle prøve hende, før han opererede dræn ind og han var, iflg. hende, ugleset blandt hans kollegaer.

  3. 133jange (not verified)
    Fri, 01/15/2010 - 19:35

    det var vel ikke muligt at få at vide det navnet på den kiopraktiker, da mit barnebarn har det i begge øre hun er 1år o2 mdr, og hendes læge Birk i Hornbæk taler om dræn og jasmin har ikke noget sprog.

    Med venlig hilsen claus thøisen

    Villingebækstrandvej 546

    mobil 40138877

  4. klavs
    Fri, 02/12/2010 - 15:08

    Navnet står faktisk i teksten (Maria nørskov) - jeg googlede lige på navnet og fandt web adressen på deres kiropraktiker praksis.

    Nu er det længe siden du skrev, så jeg håber du selv har set det, eller på anden vis har fået løst problemet.